lørdag den 9. juli 2011

yes, it's slipry. and soon i will fall

Sådan har jeg aldrig tænkt på det før, men sådan er det. 
Jeg er træt. Af dig, dig, dig og dig. Egoisme, fascisme, respektløst og ondt. Findes der egentlig noget værre end når folk man elsker, bare fucker hele verden op? Jeg tvivler. Derfor man ikke elsker. Ahh, godt set. Skriv det bag øret. Så til helved med dig. 


Gad vide hvor langt væk og hvor længe væk man kan være, med 20.000 på kontoen? 

fredag den 10. juni 2011

there is nothing holding you back

Idag er det fredag, og straks som jeg troede at weekenden ville blive rolig og chill, så havde folk bare tusind planer! Men det er også helt ok, fordi folk godt kan være søde. Jeg har idag sovet længe, gået tur med min søde hund, og overtaget min lillebrors 8-klasses projekt med hård hånd!
"han får godt nok nået at leve op til, med den storesøster!" - c
itat: reservebedste da jeg var 7 år gammel. Ja, stakkels dreng.
Så gik jeg i bad - og fjernede alle rester af min make-up! Og sendte et brev til banken om at jeg skal have netbank! + at jeg har meldt mig til at arbejde 35 timer i uge 30! Gud, hvor er jeg dog bare voksen! Imorgen skal jeg på Bakken med mor-birgitte, og de to små søde! (du ved, mine brødre. Søren må blive hjemme, lol). 

Man blir' sgu' helt glad indeni!! 

lørdag den 4. juni 2011

the girl who lost her dad

but didn't really miss him. 

onsdag den 1. juni 2011

"monsters are real, ghost are real too. They live inside us, and sometimes they win"

Throughout life you will meet one person who is unlike any other. You could talk to this person for hours and never be bored, you could tell them things and they won't judge you. This person is your soulmate, your best friend. Don't ever let them go.  

søndag den 29. maj 2011

23.48

Jeg ligger i foster stilling på gulvet. Havde rejst mig op efter papir, men nåede ikke længere end til gulvet. Tårerne løber om kap ned af mine kinder, jeg kan ikke se noget for bare vand og min vejrtrækning overdøver mine tanker. Men denne gang er det nok. Jeg vil have min respekt, jeg vil have mine følelser. Tanken om, aldrig at skulle røre dig igen, gør så ondt at jeg ikke tør tænke den af frygt for konsekvenserne. Men jeg kan ikke mere. Du leger med mig, du spiller et ondt spil og jeg er bare din legesyge brik. Ikke engang tanken om det skarpe stykke glas har du fortjent. Jeg hader dig og alt du gør ved mig. 

onsdag den 25. maj 2011

It said I gave you these scars and I gave you these wounds

Hvorfor står jeg så tidligt op på min fridag og hvorfor er mit værelse ligeså roddet som igår? 


tirsdag den 24. maj 2011

it's a sin to be tired

matematik - slut for altid. Mere har jeg ikke brug for. På en forunderlig måde, så var jeg egentlig glad for at være til eksamen. Ikke fordi at matematik nu er slut eller fordi jeg kan lide det, men fordi at nu er jeg en dag tættere på ferie, helt uden at skulle snakke med andre mennesker. Dét er rart. Jeg er træt, fyldt op, færdig, kogt, slidt, done. Fuldstændig. 


I just want to look like that
Folk snakker for meget, alt for meget. blander sig for meget og eksisterer for meget, men heldigvis er jeg nu igang med at læse en bog om menneskets kropsprog og jeg ved nu, hvordan jeg spiser min frokost uden at nogle mennesker henvender sig. Nice.

tirsdag den 10. maj 2011

komplekst

Tænk hvor meget lort, vi egentlig bilder os selv ind? Dagligt? Der er en mening med at gå i skole, nej. Jeg tror det ikke. Der er en mening med alting - nej, det ved jeg at der ikke er. 
Det ville være forkert at sige, at i alle sammen kan rende mig. Men det kan i sgu. Godt og grundigt. Jeg er skuffet, jeg er træt, jeg er.. øv. Man kan faktisk ikke bruge mennesker til en hyldende fis, for at være helt ærlig. Mere har jeg ikke at sige... 
nårh jo.. fuck tirsdag. 

tirsdag den 3. maj 2011

tirsdags kvalme

Af mistænkelige årsager, har jeg tit og ofte kvalme, samt tilhørende hovedpine.. specielt om tirsdagen. Hvorfor? Ja, jeg har nogle kvalificerede bud: 
1. Jeg kan sove unormalt længe. Dette kan forvirrer mig tilpas meget til at frembringe kvalme. 
2. Grundet for meget søvn er jeg træt. Derfor drikker jeg overdrevet mængder af kaffe, med tilhørende blå Kings selvfølgelig. 
3. Macbeth og grammatik.  
4. Det faktum, at weekend er så langt væk. 
5. Idrætstime. 
6. Gratis skolekaffe. Denne form for kaffe er ikke beundrings værdi og jeg forstår ganske enkelt hvordan de formår at lave så klam en kaffe. 
7. Fransk. Giv mig bare et eksempel på, hvornår jeg skulle få brug for at sige jøde på fransk? Nej vel? 


Men imorgen derimod, ja.. Det bliver niiiiiiice. Jeg har self ikke lavet lektier, jeg er sikkert i søvn underskud, jeg skal arbejde, men! Min skoledag bliver uforudsigelig, grunden manglende lektielavning, jeg vågner op med ham den søde, jeg skal sælge M! og jeg skal have nice tøj på. K? 

mandag den 25. april 2011

omstændighederne

er det omstændighederne der skaber dig, eller dig der skaber omstændighederne? Kærlighed, kys og sammenhold eller penge, magt og frihed? At give livet mening eller vente til dødslejet og se hvad meningen mon så er? Tungt stof, du. Men det har jeg satme brug for. Lidt struktur, lidt mening, lidt holdning, lidt stillingtagen. Hvad gør dig lykkelig, hvad gør dig fri? Et hjem under åben himmel? Herre i eget hus? Marc Jacobs og tapas til frokost?
Det koger rundt, kokser, fjoller og fumler. Det er sgu da utroligt. Skal man bare lade omstændighederne bestemme for en, eller bestemme sine omstændigheder? Skulle man droppe gym og rejse ud i det blå? Sige farvel til drømmen, som måske bliver til en ny? 
Madrid. Jeg savner Madrid. Det åbnede så meget. Indeni, du ved? Lige der, hvor det er hårdest at lade noget komme ind. Jeg vil hjemmefra, jeg vil gå med bare tær i skole, jeg vil drikke hvidvin, jeg vil sidde ved havet med ham den søde og ryge smøger. Spise jordbær med mælk og sukker, være rebelsk, en afviger og bare sige fuck it all, med frygten for, at drømmen om mig og en skrive blok resten af livet, ikke kommer til live? Er det i virkeligheden ikke frygten som driver lysten? Nu vil jeg kigge på tøj, glemme mine indbildte sorger og vente på ham der, du ved nok. Og imorgen er det tid til Oliverbabs og 2z endnu en gang. Rart. 


mandag den 4. april 2011

springfyldt med neon

Ballade og farveskær. April og sommer.  At danse rundt med en euforiserende følelse i maven. En flaske i højre hånd og en smøg i den anden, med nattens himmelstrøg over sig og den lette føn, der let ånder til håret. Følelsen af at flyve og aldrig falde – sommerfugle i maven, kærlighed, sommer, dig.
Jeg har fået en ny drøm. Moderne kultur og kulturformidling. Tanken om at dykke ned i kulturen, helt tæt på, litteraturen, helt tæt på. Skrive, snakke, analysere og alle de følelser der altid er gemt bag litteratur. Det vil jeg gerne. Rigtig gerne.
Madrid. Mig og Madrid. Rende rundt i Salamanca med de søde, tage billeder, være turist og elske livet på en meget sygelig måde.

Sommer – du er min favorit. Solbriller og stråhat. Så ved vi, at det er tid igen. 

onsdag den 30. marts 2011

dig, dig, dig og bare.. dig

"Jeg kan mærke, at du ligger tæt på mig. 
Jeg har lyst til at vække dig, lyst til at du skal røre ved mig, måske bare holde mig i hånden. 
Jeg er forvirret. 
Så forvirret over så meget, også omkring dig, men alligevel virker det så ligegyldigt, for du er jo min. 
Er du ikke?"

søndag den 27. marts 2011

søndag

Jeg har aldrig rigtig været så begejstret for søndag, da det betyder at ugen nu begynder igen. Jeg er træt og træls i humøret. Udover det, så har jeg også lyst til jordbær. 


onsdag den 23. marts 2011

I ADORE

Tøj. I mange mængder. Sko, jakker, bukser, kjoler, tasker! Jeg kan også godt lide mad. Og alkohol. Solbriller. Smøger. Ja, og venner. Og ham den søde. Hm, ja. Mon man kan finde 5 billeder der repræsenterer det vi sætter højest i livet? I såfald giver jeg jer ret; billeder beskriver mere end ord. Det første billed skal du forstille dig, at det er min højt elskede familie (de medlemmer som jeg faktisk elsker, det er klart), men det har jeg ikke, så jeg mangler 4! 


Okay... det næste billed er faktisk et billed som indeholder mange billeder, så det ville være snyd. Men det er min leg, så jeg bestemmer! BILLED 2
Ja, også kunne det da være meget sjovt, hvis jeg lige kom med et rigtigt billed for en gangs skyld, ik? Sushi. Ja. Det elsker vi alle sammen.
Når jeg en dag er blevet ekstra pro til at lave mad, så skal der laves sushi som ligner dette på en prik. Tilføj hvidvin og en smøg. Så er verden da egentlig helt ok! 
Min dejlige gymnasie-klasse, når den er bedst. I giver sgu lykke i maven, det kan man ikke tage fra jer! 
Sidste billed er svært, for der er mange og meget jeg holder af, dybt inde i hjertet, men aldrig er blevet forenet på et billed, så det kan ikke lade sig gøre. Fuck hvor jeg failer :D But still.. Ham den søde, Oliver, solbriller, min seng. Åh, kunne blive ved i dage. Det går ikke. 
Oveni det er jeg i tvivl om denne blog. Hvad vil jeg, hvad vil jeg ikke? Hæ. Så jeg har konkluderet, at jeg gør præcis som jeg har lyst til! 
Lige om lidt skal jeg også på arbejde, for det ikke skal være lyv. Igang med at sælge Illustreret Videnskab, på et niveau man ikke har set før! Wuhu. 
XOXO 


lørdag den 19. marts 2011

musthaves

5 ting, jeg ville medbringe på en øde ø (vi går ud fra, at mennesker IKKE kan medbringes, da dette så ville blive en åndsvag leg): 
1. Ipod med uanede mængder af strøm 
2. Dagbog + kuglepind
3. biblen (skal det være, så skal det fandme ogs' være!) 
4. Solbriller.. Man ser altid nice ud med solbriller. Altid. Ingen undtagelser. 
5. Hovedpude. 


Jeg har idag brugt min dag, på en yderst konstruktiv måde, hvis jeg selv skal sige det. At sove, at se Pokemon, drikke kaffe, ryge smøger, lave enorme mængder af lækker mad til thaa giiirrlllz, set Bingo Banko (hvor er sidste års guddommelige lækre værter?), Zulu awards og.... Debatten! Imorgen står dagen på Oliver (<3) og NG-aflevering. Oplys mig venligst om emnet, en eller anden. Please? 
Og bare lige for at holde den gode tradition ved live, så kommer der lige noget fucked up hjerne; kan du i virkeligheden stå inde for alt du har lavet, gennem hele dit liv? Nej vel? Jo? Hvad er din undskyldning, din begrundelse, for hvis du siger ja, ja.. så lyver du. Eller hvad? 


onsdag den 16. marts 2011

lysten

Vi kender alle til lysten. Lysten som eftersigende skulle være en dødsynd - eller, det ved jeg egentlig ikke. Jeg har ikke læst biblen. Men, lysten; lysten til magt, penge, sex, følelser. Der er de lyster som man så inderligt brænder efter at få opfyldt, også tror jeg helt ærligt på at det vil ske, før eller siden. Lysten som kun kan opfyldes hvis man virkelig kæmper nok! Fx mine evner i matematik. Jeg kæmper bare ikke nok, men det er også ok. Lysten som man prøver at gemme bag sit inderste, nogle gange lykkes det, andre gange ikke og man ender som et lille lam der græder sig i søvn. Men dette er ikke tilfældet, lige nu. 
Lysten til kærlighed, nærhed, forståelse; dig. Lysten til dig. Mindblowing, smeltende og fantastisk. Om det er selve legen eller følelsen i mit inderste, det ved jeg ikke. Måske en blanding? Men det er dejligt. Mindblowing. Tak. 


Jeg har lyst til appelsin, kaffe og dig. 

søndag den 13. marts 2011

honestly.. right in front of me, really?

Jeg er i skrivende stund 100p overbevidst om, at verden leger julelege med mig. Urealistisk, på sådan en smuk måde. Jeg sætter pris på mine ord, og det håber jeg også at du gør. Kan det virkelig passe? Lige dér? Siden sidste sommer? Vildt. Det må være en joke. Eller en drøm. Ja. 
Weekend er en smuk ting, for man laver bare så meget ballade, at selv min lille baby (Oliver) bliver forpustet. Eller nej, for hun tager tidligt hjem, fordi hende den røde ikke kan lide Morten B. og hellere vil sove. Tsh. :) Men sød. Ja. 
Tænk... tænk... at jeg, Louise Thomsen, i en alder af 17, får et armbånd som giver mig retten til fri entre på A-bar!!!! Tænk!!! Også gør jeg det ikke engang. Men det var et fint armbånd. Indeed. 
Jeg har også set Hævnen. Den var helt ærligt ikke noget at råbe hurra for, men folk skal virkelig stoppe med at tage popcorn så for givet, for hold kæft jeg elsker popcorn... Popcorn, popcorn, popcorn. Og katte! 
Og nu jeg er ved det, så vil jeg gerne huske Oliver på (den rigtige Oliver, ikke dig Oliver. Men min Oliver). Jeg er forvirret. Men ihvertfald, Oliver.... vi skal begynde at sige noget sejt. Ikke farvelade, ikke KK, ikke awkward turtle, men... nu... kommer den.. "jeg går lige ind og kiosker". Lad mig komme med nogle eksempler, da lille Oliver sikkert slet ikke er med på nuværende tidspunkt. 
- Man vil i kantinen; "skal vi lige op og kantineer?"
- Man vil ud i fakta efter øl; "skal vi op og faktae den?" 
osv osv osv... du har fanget den nu, Oliver. lol. 
Og nu vil jeg spille tetris. 

vi elsker alle fulde louise, og jeg har en vis begejstring for personen der tog dette billed <3)

torsdag den 10. marts 2011

I'M NOT AMBROSIA

Jeg er personligt af den overbevisning, at ting sker fordi de skal ske. Der er en dybere mening med det. Måske er det derfor at jeg er så røv elendig til matematik - det skal ikke analyseres eller funderes over, det skal bare regnes ud og kigges på. Logisk tænkning, er der nogen som har bildt mig ind. 
Man skal ikke skynde på ting, på sig selv, på resultater. Vi ved jo alle sammen godt, at den ældste vin også er den bedste, ik? 
Jeg har taget et valg. Stå ved mig selv, ved mine beslutninger, handlinger og ord. Ikke bakke ud eller gå med til noget, fordi det giver mening for dig, men for mig. Jeg er ret stolt af mig selv, hvis jeg selv skal sige det.
Hvis jeg blot står fast ved dette, så i sidste ende, bliver jeg den mest guddommelige skabning. 

tirsdag den 8. marts 2011

im good, im gone

Solen skinner og verden sejler! Hold nu kæft hvor er solen bare min bedste ven! (Sorry Oliverzzzz, men du ved hvad jeg mener). Det er tid til solbriller, tid til at sidde udenfor med en smøg, en kop kaffe, søde mennesker og bare suge en masse D-vitaminer til sig! (ja, det er D-vitaminer. Dumme a-klasser). 
Jeg har restitueret i tilpas lang tid nok. I virkeligheden var jeg nok færdig for et stykke tid siden, men følte mig moralsk forpligtet til at holde det på et minimum - men det kan en gåtur til Mac'en sgu hurtigt ændre på! 
Så skal vi kalde den sprut, tøj, Gossip Girl og sex with no strings fra nu af? Det lyder på sin vis meget fornuftigt.
Jeg har faktisk en delens masse ting at tænke over for tiden, ik? Fx... er skolen blevet lettere, eller er jeg bare meget doven for tiden? Burde jeg rydde op på værelset? Hvor mange penge skal jeg tage med til Madrid? Ja, disse spørgsmål plager virkelig mit sind på groveste vis, men mon ikke det kan klares med en smøg og en tur udenfor med solbrillerne på? 


søndag den 6. februar 2011

at vinde

Man fik ikke lige det der job, man fik ikke lige lavede den der opgave, man fik lige drukket sig lidt for fuld til sidste fest, man fik lige sendt en spydig kommentar til den nærmeste uskyldige og nu svarer kæresten heller ikke.. Måske fordi klokken er 23 og jeg for længst også burde være gået i seng, men nej. Man kan bare mærke at det komme snigende, ik? Den der følelse af øv-hed der bare strømmer ud gennem væggen, dynen, fjernsynet, lige indtil den når til mig og placerer sig dybt indeni og man kan bare intet gøre. Førhen hjalp musik, hende der Maja Lau fra efterskolen, søvn, cola, 2z, Kristiane, en flirt, en kæreste, min mor, friends. Men niks. Ikke nu. Man bliver bange for, at man i livet har taget de forkerte valg. Som om jeg er 50 og døden nær. Men nej, hvad hvis gym ikke var mig? Hvad hvis jeg slet ikke skal være journalist? Hvad hvis dét ikke var sket? Ville jobbet så være mit? Opgaven lavet? Moralske og fysiske tømmermænd mindre? Spydighederne færre? 
Måske har man bare brug for et mål. Sådan har jeg altid tænkt. Et mål med livet, ik? Komme på efterskole; tjek. Komme i gymnasiet; tjek. Blive journalist og gøre en forskel. Din inderste drøm, det du brænder for og drømmer om hver gang du lukker øjne: i vente position.
Hvad hvis målet ikke opnås? Hvad hvis jeg fejlede i matematik? I dansk? Hvis jeg ikke er god nok. God nok til hvad? Til mine egne åndsvage krav. Hvad nu hvis min families gener alligevel er slået igennem og jeg ikke er skabt til gym eller uni? Men medicin og en socialbyrde? Jeg er bange. Bange for at tabe. 

torsdag den 20. januar 2011

pistacie nødder

Livet er en sær størrelse nogle gange. Sommetider render jeg glad rundt og ser sød og smilende ud, men så pludselig, ud af det blå, sætter jeg mig ned og græder. Ikke at jeg græder lige nu, næ nej. Jeg er glad og lykkelig, but still. 
Jeg tænker meget på egenskaber for tiden. Egenskaber man behøver i livet, for at opnå optimalt udbytte af tilværelsen. Og det er svært.. Disse egenskaber skal være helt præcise og specifikke, for at de skal kunne bruges. Fx bedste venner, de skal have virkelig specielle egenskaber for at de kan fungere optimalt som bedste venner (HEJ OLIVER!). Forstår du? Og modeller... Først skal man være androgyn og tynd, så skal man være gravid og kvindelig. Og politimand.. Høj og løbe-agtig. Det er jo på sin vis meget vigtigt, ik? Egenskaber. There have to be a match. 
Nå men... Nu skal jeg rydde op på mit værelse, fordi min søde kæreste dukker op på lørdag og jeg skal bruge hele min dag imorgen på kæreste, genbrugsbutikker og skøjtning. <3
Forresten har jeg idag kørt i bil for første gang. Sammen med mor. Og hvorfor vil ingen med mig i biografen? :( 

fredag den 7. januar 2011

is this the part where you fall in love with me?

Det er sært hvordan det hele kan ændres, vendes 360 grader fra den ene dag til den anden, forandre verdensbilledet med et snuptag. Her snakker jeg selvfølgelig om kærlighed. 
Elsket og forelsket. Hvordan kan man være så sikker på en person, på en simpel ting. 
Før ville man være fri, have one night stands og 1000 forskellige flirts. En gang imellem strejfede tanken en.. Tanken om, at det måske nok ville være rart med en der kunne bringe sommerfugle frem i maven, holde om en og kysse en på kinden, når verden så værst ud. Så slog man sig selv i hovedet og tænkte; "Nøh man, jeg vil sgu' da heller' drikke mig fuld og have hed sex", selvom man i virkeligheden mente, at det ville gøre alt for ondt, hvis det så alligevel ikke gik. Det er altid nemmest at lade som ingenting, ikke? 
Det vil jo være som at miste en, som at miste det man troede på og ville have tæt på livet, ik? I tidspunktet ville man selvfølgelig aldrig kunne se, hvordan den smerte kunne forsvinde og følelsen erstattet. 
Dét har også taget lang tid.. Meget lang tid. Og til dem der kender mig bedst, vil de vide at det har taget det meste af et år. 
En veninde fik det hele til at give mere mening den anden. Hun ville flytte sammen med sin kæreste. Sin kæreste hun havde været sammen med en gang. 200 km. væk fra hendes nuværende liv. For et halvt år siden ville jeg selvfølgelig have tænkt: Du er fucked, kogt oveni potten. Men ikke nu, ikke mere. For jeg er forelsket. Det lyder så banalt, det lyder alt for misbrugt. Men jeg er sikker, ikke et sekund i tvivl mere.. 
Er jeg blevet voksen - eller er verden bare en anden?