omstændighederne

er det omstændighederne der skaber dig, eller dig der skaber omstændighederne? Kærlighed, kys og sammenhold eller penge, magt og frihed? At give livet mening eller vente til dødslejet og se hvad meningen mon så er? Tungt stof, du. Men det har jeg satme brug for. Lidt struktur, lidt mening, lidt holdning, lidt stillingtagen. Hvad gør dig lykkelig, hvad gør dig fri? Et hjem under åben himmel? Herre i eget hus? Marc Jacobs og tapas til frokost?
Det koger rundt, kokser, fjoller og fumler. Det er sgu da utroligt. Skal man bare lade omstændighederne bestemme for en, eller bestemme sine omstændigheder? Skulle man droppe gym og rejse ud i det blå? Sige farvel til drømmen, som måske bliver til en ny? 
Madrid. Jeg savner Madrid. Det åbnede så meget. Indeni, du ved? Lige der, hvor det er hårdest at lade noget komme ind. Jeg vil hjemmefra, jeg vil gå med bare tær i skole, jeg vil drikke hvidvin, jeg vil sidde ved havet med ham den søde og ryge smøger. Spise jordbær med mælk og sukker, være rebelsk, en afviger og bare sige fuck it all, med frygten for, at drømmen om mig og en skrive blok resten af livet, ikke kommer til live? Er det i virkeligheden ikke frygten som driver lysten? Nu vil jeg kigge på tøj, glemme mine indbildte sorger og vente på ham der, du ved nok. Og imorgen er det tid til Oliverbabs og 2z endnu en gang. Rart.