Det er sært hvordan det hele kan ændres, vendes 360 grader fra den ene dag til den anden, forandre verdensbilledet med et snuptag. Her snakker jeg selvfølgelig om kærlighed.
Elsket og forelsket. Hvordan kan man være så sikker på en person, på en simpel ting.
Før ville man være fri, have one night stands og 1000 forskellige flirts. En gang imellem strejfede tanken en.. Tanken om, at det måske nok ville være rart med en der kunne bringe sommerfugle frem i maven, holde om en og kysse en på kinden, når verden så værst ud. Så slog man sig selv i hovedet og tænkte; "Nøh man, jeg vil sgu' da heller' drikke mig fuld og have hed sex", selvom man i virkeligheden mente, at det ville gøre alt for ondt, hvis det så alligevel ikke gik. Det er altid nemmest at lade som ingenting, ikke?
Det vil jo være som at miste en, som at miste det man troede på og ville have tæt på livet, ik? I tidspunktet ville man selvfølgelig aldrig kunne se, hvordan den smerte kunne forsvinde og følelsen erstattet.
Dét har også taget lang tid.. Meget lang tid. Og til dem der kender mig bedst, vil de vide at det har taget det meste af et år.
En veninde fik det hele til at give mere mening den anden. Hun ville flytte sammen med sin kæreste. Sin kæreste hun havde været sammen med en gang. 200 km. væk fra hendes nuværende liv. For et halvt år siden ville jeg selvfølgelig have tænkt: Du er fucked, kogt oveni potten. Men ikke nu, ikke mere. For jeg er forelsket. Det lyder så banalt, det lyder alt for misbrugt. Men jeg er sikker, ikke et sekund i tvivl mere..
Er jeg blevet voksen - eller er verden bare en anden?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar